Skip to main content

Troserklæring 

   Vi tror…   

* På den treenige Gud: Faderen, Sønnen og Helligånden.
  (Matthæus Ev. 28,19) 

* At Gud skabte hele universet inkl. mennesker og at han er livets giver   
  og opretholder.
  (1 Mosebog 1,1 & 26, Salmerne 104, 24 -28) 

* At Gud er almægtig, fuldkommen ren og hellig.  
  (Johannes Åb. 15,4) 

* At mennesker er blevet givet en fri vilje, og at denne har ført til synd (ulydighed), som adskiller
  mennesker fra Gud både i nutid og i evighed.
  (1. Mosebog 2, 16 -17 og Efeserbrevet 2,12).

* At Gud er kærlighed og tilbyder mennesker tilgivelse og evigt liv gennem omvendelse og tro på hans
  søn Jesus. 
  (Johannes Ev. 3,16, Apostlenes Gerninger 20, 21) 

* At Jesus Kristus:

  – kom til jorden, født af jomfru Maria, som sand Gud og et sandt menneske uden
    synd.
    (Lukas Ev. 1, 27-31 og 1. Johannes brev 3,5 og Filipperbrevet 2, 6-8).

  – døde på korset på Golgata og påtog sig derved straffen for menneskers synd.
    (Matthæus Ev. 27, 33-35 og Romerbrevet 5,8).

  – blev begravet og opstod på den tredje dag. 
    (Apostlenes Gerninger 10,38-41).

  – efter 40 dage steg op til himmelen, hvor han er levende, og hvor han går i forbøn for menigheden og
    repræsenterer os over for Faderen.
    (Apostlenes Gerninger 1,3 og Hebræerbrevet 7,25).

  – vil komme en dag i magt og herlighed og dømme levende og døde.
    (Matthæus Ev. 16,27-28 og 2Timoteus 4, 1)

   Vi tror ligeledes…   

* at Biblen er Guds sande og levende Ord, og den er vor rettesnor, i alle anliggender.

* at mennesker, der erfarer tilgivelse for deres synder gennem tro på Jesus Kristus som deres
  personlige Frelser, ikke længere er adskilt fra Gud.
  (Apostlenes Gerninger 10,9-10) 

* at Helligånden har taget bolig i de troende, og han vil vejlede, styrke og udruste dem til tjeneste, og til
  at leve et liv, som er Gud velbehageligt. 
  (Galaterbrevet 5,22-23 Efeserbrevet 1,13-14 og 3,16).

* på en dåb for de troende, som en offentlig erklæring på frelsen. (en lydighedshandling)
  (Markus Ev. 16,16 og Apostlenes Gerninger 8,36-37)

   Vores formål er…   

* at dele Bibelens budskab med hinanden. 
  (Lukas Ev. 24,27 og Apostlenes Gerninger 17,2-3)

* at udbrede Biblens budskab i Danmark og støtte menigheder i andre lande.
  (Matthæus ev. 28,18-20). 

* at bede til Gud og tilbede ham i lovsang og taksigelse. 
  (Apostlenes Gerninger 2, 42 Efeserbrevet 5,19-21).

* at vise kærlighed til Gud, ved at vise omsorg for alle, på en praktisk måde.
  (Romerbrevet 12, 9-15 og Galaterbrevet 6,9.-10).